fbpx
Medgang & Modgang – Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst – Før

Medgang & Modgang – Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst – Før

I Medgang & Modgang – Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst - Før på Kunstmuseet i Tønder tager gæsterne på en fælles rejse i den dansk-tyske kunsthistorie fra 1820 og om på den anden side af 1900-tallet. Den bevæger sig fra et dansk-tysk fællesskab og kunstneriske udvekslinger i starten af 1800-tallet til en gryende nationalisme, krige og et kulturelt brud.

Den dykker ned i en fælles inspiration i Frankrig og nye kunstneriske udvekslinger mod det nye århundrede, til en fornyelse af kunstens udtryk i det 20. århundrede, hvor både danske og tyske kunstnere havde trang til eksperimenter.

Udstillingen præsenterer et bredt udvalg af stilarter og udtryk, og fortæller historierne om de stærke holdninger til den tyske kunstscene, de danske kunstnere, der krydsede grænsen for at finde inspiration i de tyske kunstmetropoler samt de tyske kunstnere, som vendte sig mod vores lille land i Norden.

Du vil blandt andet kunne opleve værker af: Vilhelm Lundstrøm, Josef Albers, Adolf Erbslöh, Franciska Clausen, Max Ernst, Louis Gurlitt, P.S. Krøyer og Max Liebermann.

Oplev udstillingen fra den 30. juni til den 6. december 2020