fbpx
Cathrinesminde Teglværk

Cathrinesminde Teglværk

Vi holder vinterlukket og åbner igen 26. marts 2021

Lukket i dag - se åbningstider

Nyhed på Cathrinesminde Teglværk

Når du besøger Cathrinesminde Teglværk, kan du nu også låne en gratis audioguide🎧

Lyttestationerne er placeret ved særlig interessante steder på teglværket fx ved ringovnen, i tørreladerne, ved lergraven eller i arbejderboligerne.

Sammen med teksterne og modellerne i udstillingen, filmen om teglværket samt de autentiske bygninger giver fortællingerne et godt indblik i den teglindustri, der prægede egnen ved Flensborg Fjord gennem mere end 200 år.

Samtidig kan du også høre mere om arbejderfamiliernes livs – og arbejdsvilkår omkring 1900.

Du kan få udleveret en audioguide, hvis du vil have den med rundt, når du køber en billet.

Cathrinesminde Teglværk

Cathrinesminde Teglværk er på samme tid et velbevaret kulturmiljø og et spændende museum med en naturskøn beliggenhed ved Iller Strand. Museet fortæller levende om den teglindustri, der prægede egnen så stærkt gennem mere end 200 år. Det fine ler på stedet og muligheden for at udskibe teglsten skabte grobund for mange teglværker. Cathrinesminde Teglværksmuseum er velegnet til et besøg for hele familien.

Cathrinesminde er et af ganske få bevarede ringovnsteglværker og er udpeget som ét af de vigtigste danske industrimiljøer. Gå på opdagelse blandt de smukke tørrelader med de røde tage, kom tæt på ringovnen fra 1892 og teglværksmaskineriet eller gå tilbage i tiden i de genskabte arbejderboliger, der fortæller om livet i det lille teglværkssamfund.

VI FØLGER SUNDHEDSMYNDIGHEDERNES ANBEFALINGER OG RETNINGSLINJER, se de opdateret retningslinjer for deltagelse i foredrag, omvisninger og aktiviteter arrangeret af Museum Sønderjylland – klik her.

CATHRINESMINDE TEGLVÆRK
ILLERSTRANDVEJ 7
6310 BROAGER
cathrinesminde@msj.dk
Tlf.: 65 37 08 03

Det er muligt at booke og gennemføre undervisningsforløb mens vi holder vinterlukket.
Kontakt museumsformidler Arne Reggelsen på arre@msj.dk eller 65 37 07 73.

Voksne: 50 kr.
Børn (under 18 år): gratis
Studerende: 20% rabat
Klubmedlemmer: gratis
Grupper på over 10 personer: 20% rabat pr. person

April - Oktober: mandag - søndag 11.00 - 17.00
November - marts: Vinterlukket

Mere praktisk info