fbpx
Book et undervisningsforløb med Genforeningsbussen 2020 i efteråret

Book et undervisningsforløb med Genforeningsbussen 2020 i efteråret

Nyhed: Genforeningsbussen 2020 fortsætter sin tour året ud

 

Ind til videre har knap 7000 elever været på besøg i Genforeningsbussen 2020 for at arbejde med aktuelle og historiske spørgsmål fra grænselandet. Nu hopper Grænseforeningen også ombord, og det nye samarbejde mellem Museum Sønderjylland og Grænseforeningen betyder, at Genforeningsbussens hjul holdes i gang resten af året.

 

Genforeningsbussen 2020 har været en stor succes. 65 skoler eller 260 klasser har indtil videre haft besøg af Museum Sønderjyllands Genforeningsbus, og med Grænseforeningen om bord i bussen fra uge 43 bliver der plads til endnu flere.

 

Samarbejdet mellem Grænseforeningen og Genforeningsbussen 2020 betyder, at folkeskolens udskolingsklasser og ungdomsuddannelser nu kan booke besøg af Genforeningsbussen 2020 resten af året (sidste dag er 11. december), hvilket giver endnu flere elever mulighed for at lære om grænselandets historie og det dansk-tyske samarbejde.

 

Hvordan laver man en fair grænse mellem lande, hvordan håndterer man et mindretals rettigheder, og hvilke beretninger er der fra 1920 og årene frem mod Genforeningen. Det er nogle af de spørgsmål, elever har arbejdet med, siden bussen kørte af sted i begyndelsen af 2020.

 

Genforeningsbussens aftale med Grænseforeningen betyder, at skolerne, der booker bussen, frem over får mulighed for at høre om Grænseforeningens tilbud som for eksempel undervisningsmateriale, foredrag, gæstelærere og elevudveksling mellem danske og tyske skoler. Læs mere om Grænselandets undervisningstilbud her

 

Kunne du og din skole tænke sig at få besøg af Genforeningsbussen 2020, skal du kontakte Genforeningsbussens projektleder Helle T. Nordentoft på heno@msj.dk eller telefon 65 37 07 09 / mobil 21 89 77 09.

 

Vi skal gøre opmærksom på, at Genforeningsbussen 2020 bliver booket efter først til mølle princippet.

 

Vi tager alle forholdsregler

 

Alle elever skal spritte hænderne af, inden de træder ind i bussen. Genforeningsbussen vil efter hvert forløb blive sprittet af indvendig.

 

Alle redskaber (skærme, tablets, headphones, mus etc.) eleverne har været i kontakt med vil også blive sprittet af.

 

Kommer der yderligere påbud fra regeringen vil disse blive overholdt af formidlerne samt chauffør i Genforeningsbussen i samarbejde med underviserne på skolerne.

Yderligere information, spørgsmål og booking

Helle T. Nordentoft

Projektleder for Genforeningsbussen 2020

65 37 07 09 heno@msj.dk